Praktik i studenter-startups på de danske universiteter - en antropologisk behovsafdækning

 

Udarbejdet af Use the User for Fonden for Entreprenørskab i forbindelse med projektet Startup i praksis. 

 

Overordnet konkluderer rapporten, at et bredt udsnit af universitetsstuderende kan se et formål med at være i praktik som en del af uddannelsen. Der er dog stor variation på tværs af universiteter og uddannelser, når det gælder denne mulighed. Samtidig mangler praktik en klar, faglig profil.

 

Undersøgelsen viser, at hvis praktik blev indskrevet som en ECTS-givende mulighed, ville det blive oplevet som en reel mulighed af langt flere studerende. Samtidig er det vigtigt, at praktik formidles og kommunikeres fra starten af og undervejs i uddannelsen, og at dette sker i et samarbejde mellem universitet og studentervæksthus.