Q&A: Er entreprenørskabsdrømme ikke for piger?

Pernille Berg, fil.dr., og Nanna-Katrine Lange, ph.d.-studerende ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet, udforsker disse spørgsmål i en samtale arrangeret af Fonden for Entreprenørskab. Deltag i vores Q&A for at dykke dybere ned i disse mangfoldighedens gåder

Din forskning undersøger, hvorfor der sker en udvikling i piger og drenges aspirationer indenfor iværksætteri.  

Hvorfor er det så vigtigt, at vi undersøger dette emne? 

Da vi gennemførte pilotundersøgelsen, kom det som en overraskelse, den udvikling, vi kunne se i interessen for iværksætteri, der skete på blot to-tre år. For mens piger og drenge egentlig har de samme interesser og holdninger i forhold til iværksætteri, udvikler de tilsyneladende meget forskellige syn på, om det er noget, de har lyst til at beskæftige sig med eller ej, idet de bliver ældre. 

Det gav mine kolleger og mig anledning til stor undring, for hvordan kan det være? Det satte vi os simpelthen for at undersøge. 

Og det er vigtigt, fordi vi mister et mulighedsrum, når vi ikke får sikret, alle bliver styrket og mindet om, at der ligger et univers foran dem, hvor de kan udfolde deres løsninger og passioner uden for klassiske ansættelsesforhold.  Vi mister muligheden for, at flere udvikler de gode idéer. Der opstår på den måde en ulighed i realiseringen af opfindelser, og vi får skabt løsninger til nogle og ikke til alle. 

Hvordan undersøger man, hvori forskellene ligger mellem pigerne og drengene? 

I løbet af projektet anvender jeg både kvalitative og kvantitative metoder. Indtil videre har jeg gennemført lidt over 20 interviews med piger og drenge i 7. og 8. klasse. I dem har vi talt om, hvad der er med til at forme fremtidsdrømme, og hvordan iværksætteri opfattes, både som selvstændigt koncept, men også i forhold til, om det er noget, interviewpersonerne kan se sig selv i. Senere i år følger jeg op på interviewene med en stor spørgeskemaindsamling, som gennemføres i samarbejde med Danmarks Statistik og udsendes til unge i alderen 13 til 18 år. Det er for at se, om mine fund omkring årsager til forskellen kan findes i en bredere befolkningssammenhæng.  

I 2025 og 2026 ligger vi vægt på at finde ud af, hvad vi kan gøre for at reducere forskellen i pigers og drenges lyst til at arbejde med iværksætteri. Her kommer vi til at involvere en række skoler, som skal teste interventioner. Så der er en stor involvering af både elever og lærere i projektets anden fase.

Du har som del af din forskning en ambition om at udvikle nogle interventioner. Hvad er en intervention i denne kontekst? 

Interventionsforskning kender vi nok allerbedst fra medicinområdet, hvor vi giver en gruppe et nyudviklet medikament og den anden gruppe en placebopille. I denne her sammenhæng er der ikke tale om piller, men undervisningsmaterialer. Efter projektets første år vil jeg i samarbejde med dygtige didaktikere udvikle materialer til undervisning på mellemtrinnet og i udskolingen, der baseres på fundene omkring årsagerne til, at piger fravælger iværksætteri. 

Formålet med materialerne er at åbne op for mulighederne for at arbejde med iværksætteri uanset køn og at udfolde ideerne omkring det. De skal understøtte tanken om, at det selvfølgelig er helt i orden, hvis man ikke har lyst til at være iværksætter. Men det skal være et oplyst fravalg, der ikke er betinget af kultur eller fordomme.  

Hvordan vil du kunne se, om det gør en forskel? 

Rent metodisk kan jeg se det ved at sammenligne spørgeskemabesvarelser fra eleverne. Både deres egne besvarelser før og efter deltagelse i projektet, og også med elever, der modtager “almindelig” entreprenørskabsundervisning uden fokus på kønsperspektivet. Herudover har jeg heldigvis også mulighed for at indsamle kvalitativ viden fra de elever og lærere, der deltager i projektet og afprøver materialerne. Der er en god måde at få nuancerne med på.  

Tanken er, at deltagelse i projektet også involverer lærere og deres klasser i den forstand, at det er muligt for dem at følge forskningen og give deres egne input med undervejs. 

Hvilken betydning har din forskning for de unge mennesker på grundskolerne? 

På kort sigt håber jeg, at de deltagende elever får nye perspektiver på, hvordan iværksætteri kan være spændende og givende at arbejde med - at det måske ikke behøver være så binært et begreb.  

Måske kan det godt være noget, du tester af eller kombinerer med dit drømmejob, og at titlen “iværksætter” måske ikke er et mål i sig selv, men nærmere et aspekt af en karrierevej. Jeg har faktisk allerede oplevet en del elever, som efter eget udsagn blev markant mere interesserede i iværksætteri efter en 30 minutters samtale med mig. Og det er jo ikke, fordi jeg er en fantastisk karrierevejleder, men nærmere fordi, der faktisk er noget at arbejde med. 

På lang sigt er det selvfølgelig mit store håb, at projekter som det her kan være med til at skubbe til mere markante ændringer i samfundet. Jeg tror faktisk på, at vi kan ændre de mildest talt deprimerede tal, vi ser i kønsfordelingen på iværksætteri. Men det kræver, at vi redefinerer i mange led, og med projektet her starter vi der, hvor individer udvikler deres forståelse af, hvem de egentlig er, og om de overhovedet kan blive iværksættere. 

Har du på nuværende tidspunkt nogen forklaring på, hvad der opstår i 6.-7. klasser (mellemskolen)? 

Vi ved fra forskningen, at der sker rigtig meget i den alder. Det er her, man for alvor begynder at reflektere over sit jeg og får en forståelse af, hvordan man ligesom kan positionere sig selv i verden for at udtrykke sig. Her er køn en faktor, der spiller ind rigtig mange steder, for uanset hvad man mener om det, så har vi nogle opfattelser af, hvad drenge og piger kan og bør gøre.   

Det er ret velunderbygget, at der er forskel i drenges og pigers (og mænd og kvinders) selvtillid omkring, hvorvidt de vil være gode til at arbejde med iværksætteri, og man taler også meget om forskelle i risikovillighed. Jeg tror måske, at man skal træde et skridt tilbage og reflektere over, hvorfor vi kan se de her statistiske forskelle, når vi måler. Det kommer hurtigt til at handle om, at piger skal lære at tro mere på sig selv og turde mere. Men jeg mener, at der er andet og mere på spil.  Sælger vi egentlig iværksætteri rigtigt? Der er jo mange fede ting, man kan blive, så vi skal passe på, at det hele ikke kommer til at handle om frygtsomme piger.