Forsknings- og udviklingsprojekter

Tilbage til Viden

Fonden for Entreprenørskab deltager i nationale og internationale forsknings- og udviklingsprojekter og er en anerkendt sparringspartner, når det gælder viden om entreprenørskabsundervisning på alle uddannelsesniveauer.

 

Fonden bliver brugt som strategisk sparringspartner i udviklingen af andre landes nationale strategier på området for entreprenørskabsundervisning. Og i international sammenhæng deltager Fonden ofte som ekspert i metoder og tilgange til entreprenørskabsundervisning samt i evaluering af denne undervisning.

 

På den måde fungerer Fonden ikke blot som et nationalt, men også som et internationalt anerkendt videncenter. Via sin deltagelse i internationale projektsamarbejder holder Fonden sig opdateret med den nyeste viden på området for entreprenørskabsundervisning og er dermed med til at sikre, at Danmark er med i front på området.

 

Ønsker du at samarbejde omkring et projekt, så kontakt chef for Forskning, Analyse Pernille Berg på p.berg@ffefonden.dk

 

Herunder finder du de forsknings- og udviklingsprojekter, som Fonden i øjeblikket er involveret i, rangeret efter senest påbegyndte projekt.

Afsluttede projekter findes enten længere ned på denne side eller som publikation under menupunktet Vidensbank her på hjemmesiden.

 

 

Se igangværende projekter:

 

Skal I have en strategi for entreprenørskab på jeres institution? Så læs med her 

 

      

Med støtte fra Tuborgfondet har Fonden for Entreprenørskab og 3 erhvervsskoler indgået samarbejde om at afdække, hvad der er relevant form og indhold på inkubationsmiljøer, der retter sig specifikt mod erhvervsuddannelserne.

Det overordnede formål er at udvikle og afprøve en reel mulighed for, at elever på de deltagende erhvervsuddannelser kan opnå iværksætter-kompetencer og -erfaring gennem inkubationsmiljøer, enten i eller ved siden af skoletid – og derigennem at oparbejde viden om hvilken type inkubationsmiljøer, der er relevante i forhold til at skabe effekt på erhvervsuddannelserne.

De tre skoler er:

  • Celf, Center for erhvervsrettede uddannelser, Lolland-Falster
  • Medieskolerne, Viborg
  • NEXT Uddannelse København

Projektet har disse delmål

  • At afklare muligheden for opstart af inkubationsmiljøer på erhvervsskolerne
  • At afprøve inkubationsmiljøers brugbarhed i en eller flere af disse kontekster:
    • Som led i undervisningen på skolerne
    • I forlængelse af undervisningen på skolerne,
    • I forhold til skolernes praktikcentre/skoleoplæring
    • I forhold til elevernes fritid dels som tilbud til individuelle elever og dels som tilbud til elever med bopæl på skolehjem
  • At skabe tydelighed om bæredygtigt og grønt iværksætteri inden for fagene
  • At udarbejde best-practice for opstart af inkubationsmiljøer på erhvervsskolerne,
  • At identificere relevante forankringsmodeller for skolernes videre egen-finansiering

Projektet er opdelt i tre faser:

  1. En vidensopsamlingsfase
  2. En udviklingsfase
  3. En implementeringsfase

Som første skridt vil projektet gennem afdækning af ønsker blandt skolernes elever, lærere og ledelse om form og indhold på et inkubationsmiljø-tilbud skabe en vifte af mulige og ønskværdige inkubationsmiljø-modeller, som skolerne dernæst vil afprøve.

 

Se projektets pressemeddelelse her

 

Følg med på denne hjemmeside, efterhånden som projektet skrider frem.

I foråret 2023 er der gennemført vidensindsamling i form af workshops på de tre deltagende skoler: 

  • Afdækning og identificering af behov og ønsker blandt eleverne. Hvilke hurdler støder eleverne på ift. iværksætteri og entreprenørskab?
  • Hvilke ønsker har eleverne til et inkubationsmiljø på deres skole? (Hvilket udstyr og faciliteter skal være til stede? Hvad skal rummet kunne?)
  • Hvad drømmer/håber/forventer eleverne, at inkubationsmiljøet kan bidrage til?

Svarene er analyseret og kondenseret til brug for skolernes beslutningsproces.

Ud fra elevernes svar foretager skolerne i efteråret 2023 beslutning om udformning og lokation på inkubationsmiljø. Hver skole beslutter om miljøet skal være internt eller etableres sammen med eksterne partnere, og hvilket indhold der skal lægges vægt på. Der planlægges samtidig elevaktiviteter for 2024. 

Til trods for Danmarks historiske position som en maritim nation, er der mange unge mennesker, der i dag ikke kender til den danske maritime industri – en branche, som står over for en grøn omstilling, der kræver en bred vifte af nye klima- og miljøvenlige alternativer. Det skaber spændende vækstmuligheder for den danske maritime industri, som er blandt de førende i verden, men opgaven er både stor, spændende og krævende, og den kalder på innovative og entreprenørielle kompetencer og løsninger. Der er brug for fremtidens medarbejdere, som kan løse de behov, vi ikke kender til i dag; at alle gode idéer bliver grebet og får luft under vingerne. Og der er behov for et særligt fokus på, at entreprenørskab i den maritime industri ofte peger direkte ud mod verdensmarkedet, hvilket stiller ekstra høje krav.   

  

Formål

Fonden for Entreprenørskab vil i dette projekt udvikle særlige aktiviteter og tiltag med det formål at: 

  • udbrede kendskabet til den maritime industri blandt elever og studerende, som deltager i FFEs entreprenørskabsforløb på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser,
  • efteruddanne lærere og undervisere, som deltager i FFEs forløb, så de både får ny viden om entreprenørskabsdidaktik og indsigt i den maritime industris udfordringer og muligheder,
  • udbyde udviklingsmidler til universiteter til at fremme entreprenørielle kompetencer på udvalgte fag eller uddannelser rettet mod den maritime industri
  • uddele Mikrolegater til unge studenterstartups med særligt fokus på den maritime industri. 

  

Ovenstående aktiviteter understøttes af materialeudvikling og kommunikationstiltag med fokus på at højne kendskabsgraden til den maritime industri i relation til iværksætteri og innovation.  

 

Forventede resultater

  • Opbakning og øget anvendelse af udviklede materialer og forløb blandt de deltagende uddannelsesinstitutioner og uddannelser. 
  • 10% af deltagernes løsninger realiseres, enten i form af egne virksomheder eller som løsningsforslag til eksisterende virksomheder og organisationer i den maritime industri. 
  • 20% af mikrolegatmodtagerne opnår yderligere vækstkapital inden for 2 år efter modtaget legat.   
  • Den maritime industris kendskabsgrad fordobles blandt de deltagende uddannelsesinstitutioner efter projektets levetid.  
  • De maritime uddannelser øger deres kendskab til og aktiviteter indenfor entreprenørskab. 
  • Den maritime industri øger deres kendskab til unges entreprenante kompetencer. 
  • Den Danske Maritime Fond oplever en øget opmærksomhed på mulighederne i den maritime industri, at der skabes flere innovative løsninger i den maritime industri, og at der opleves en øget søgning til Den Danske Maritime Fonds iværksættertilbud. 

Se afsluttede projekter:

 

Projektet ”Undervisning i iværksætteri” har genereret en lang række undervisningsforløb, rollemodelsfilm og ledelsesperspektiver med iværksætteri som omdrejningspunkt. Undervisningsforløbene er udviklet af undervisere på både gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser og afspejler den store diversitet i mål og rammer, der findes på erhvervsskolerne. Forløbene findes på linket herunder og er det synlige resultat af 8 erhvervsskolers og Fonden for Entreprenørskabs udviklingssamarbejde gennem årene 2018-2021 – med støtte fra EU’s socialfond. 

Læs mere om projektet og find undervisningsforløbene her

Fonden for Entreprenørskab samarbejder med Niels Brock og DSEB (Danish Society for Education and Business) i projektet "Iværksætterhus på Niels Brock". Projektet, som er støttet af Industriens Fond, skal trække flere talentfulde unge til erhvervsuddannelserne. Derfor etablerer projektet et iværksætterhus og en helt ny erhvervsuddannelse med fokus på iværksætteri.

 

Læs mere på projektets hjemmeside

Iværksætteri i erhvervsuddannelserne

Projektet ”Iværksætteri i erhvervsuddannelserne” har til formål at undersøge, hvordan der arbejdes med iværksætteri på erhvervsuddannelserne med henblik på efterfølgende at udvikle og videreudvikle relevante tilbud til eleverne. Projektet er særligt interessant for dem, der er optaget af udvikling af erhvervsuddannelserne. 

 

Projektet sker i samarbejde mellem DEA og Fonden for Entreprenørskab og er støttet af Industriens Fond. Det forventes afsluttet primo 2022.

 

Læs mere om projektet her:

Projekt "Iværksætteri i erhvervsuddannelserne"

Tuborgfondet og Fonden for Entreprenørskab arbejder sammen om at styrke unge iværksættere og inspirere flere unge kvinder og mænd til at starte egen virksomhed, hvor FN's verdensmål og bæredygtig forretning går hånd i hånd. Projektet forløber i perioden 2019-2021, hvor der ialt uddeles 150 mikrolegater til verdensmålsiværksættere.

 

Verdensmålslegaterne kan søges af studerende og ph.d.-studerende i Danmark. Udover finansiel støtte gennem mikrolegaterne er en vigtig del af samarbejdet også at kunne tilbyde unge talenter rådgivning og sparring. Derfor er målet at samle et korps af erfarne erhvervsledere, som pro bono vil bruge deres tid og erfaringer til at hjælpe de unge godt på vej.

 

Læs mere om projektet

Nordic Sustainable Entrepreneurship Network (NordSEnt) er et 1-årigt projektsamarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner fra fire lande i Norden og Baltikum. Projektets mål er at øge antallet af bæredygtige iværksættere fra universiteterne gennem uddannelse og co-curriculære indsatser.

 

Netværket blev lanceret ved et blended seminar på CBS den 12. november 2021.

 

Partnere i projektet er Aarhus Universitet, CBS, Estonian Business School, Norwegian University of Science and Technology, Royal Swedish Academy of Engineering Sciences samt Fonden for Entreprenørskab, som leder projektet.

 

Projektet varer fra august 2021 til juli 2022.

Projektet er støttet af Nordplus.

 

Se projektkatalog

Læs mere på projektets hjemmeside